Hvor er den kritiske modejournalistik?

Kritisk modejournalistik er en udtalt mangel i generelt alt, hvad der har med modeskriblerier at gøre. Det handler ikke om “bare” at sætte negativt fortegn foran alt det, man hidtil har gjort. Det handler om en grundlæggende kritisk tilgang til hele modebranchen. Dens moral og etik, dens selvopfattelse, dens handlinger, og de bagvedliggende mekanismer. Det afspejles nemlig i produkterne, som i denne sammenhæng har en sekundær rolle.
Jeg er langt fra den første, der råber i det kor, som jeg efterfølgende vil forsøge at opsummere.
Ida Brixtofte Nielsen skriver meget rammende i studentermagasinet medievaerk, at:
“…den danske modejournalistik har længe haltet bagefter udenlandske modemagasiner, når det handler om æstetisk kritik, der holder designerne ved ilden. I stedet har der i Danmark længe været tradition for at føre en mere livsstilsorienteret modejournalistik.“
Det handler altså mere om at gengive eller videreformidle en bestemt stil eller trend end at gå modeskaberne på klingen. Nogenlunde samme udmelding kommer en smule overraskende fra Eurowoman redaktør Camilla Frank i Pleasure:
“I England ser man mere kritisk omtale. Jeg savner, at man tør være mere kritisk og åbenmundet og sige sin ærlige mening,” siger hun.”
I Politiken skrev Ditte Giese sidste år i et opråb til de danske dameblade:
“Det store spørgsmål er, om det virkelig kan være rigtigt, at danske kvinder kun går op i at købe tøj, læse om klædelige jeans og lære 18-årige new face-modeller at kende? Nej, selvfølgelig ikke. Det er direkte fordummende, for ikke at sige fornærmende, at blive spist af med så lidt og talt ned til i den grad, det foregår i damebladene.”
Det er altså substans, der efterlyses frem for den ekstreme fokusering på forbrug, forbrug, forbrug. Ovenstående er godt nok en bredside mod den “etablerede” modejournalistik, men heller ikke bloggerne går ramt forbi. Søren Storm Hansen skriver, med udgangspunkt i et indslag fra Journalisten, at modebloggerne er lige så ukritiske som journalisterne.
“Bloggerne er om muligt endnu mere ukritiske end pressen, og modebranchen har absolut ingen grund til bekymring. [...] Der er ingen dårlige tøjmærker. Der er ikke noget, der kryber, holder dårligt, smitter af i vask eller mister faconen.”
Men når de danske modebloggere er opflasket med den ukritiske diskurs, modebladene har lagt for dagen, så er der vel ikke så meget at sige til, at de lægger ud i samme stil? Man kunne så håbe, at man med tiden begynder at skele mere til de engelsksprogede modeblogs, som har en langt skarpere tone. De udnytter netop bloggens platform som et uafhængigt talerør, der siger det, modebladene enten ikke tør eller vil pga kommercielle interesser.
Danske modeblogs oplever i øjeblikket den første store bølge. Lad os så håbe, at man i næste bølge skærper tonen og bliver den vagthund, der så hårdt er brug for!
Læs også:
En modeblog med holdninger