En modeblog med holdninger
Danske modehuse svigter sociale platforme
Online tilstedeværelse. Ikke som i ja-vi-har-et-website-hvor-du-kan-læse-pressemeddelelser-og-se-et-varekatalog. Men som i den sociale slags. Den slags, hvor man engagerer sig og er i dialog med brugerne. Det er en disciplin der er godt på vej til at bryde igennem herhjemme sådan for alvor, da flere og flere virksomheder er ved at anlægge en mere social kommunikationsstrategi.
Derfor er det også påfaldende, at så få danske modehuse føler trang til at møde kunderne i øjenhøjde. Ikke mindst set i lyset af den meget aktive modeblogosfære som i den grad ellers har banet vejen for modehusenes indtræden i den sociale del af teh interwebs.
Der er dog undtagelser. Normann Copenhagen – som indrømmet ikke er et modehus, men dog beslægtet – var nogle af de første herhjemme til at tage de sociale platforme seriøst. Deres community manager Michael Rying har med sikker hånd vist, hvordan den kage skal skæres med skoleeksempler på henholdvis blog, Facebook- og Twitterindsats.
For nyligt har Lars Rønne så sat sig for at bringe Samsøe Samsøe tættere på de sociale medier og brugerne, ligesom Friis & Co. også gør en fornuftig indsats.
Men hvor er alle de andre? Alle de, der stadig gemmer sig bag deres prætentiøse flash-sites, og som stadig signalerer, at de er mere interesserede i at distancere sig fra deres kunder end at identificere sig med dem. Altså sådan som de altid har gjort.
Jaja, de har da næsten alle sammen fået sig en Facebook-side og nogle også en Twitter-konto. Men de tror stadig, at disse kanaler er blot endnu en envejs marketingskanal, hvorigennem der skal mases så mange ligegyldige pressemeddelelser som muligt. Altså medmindre de ligefrem tror, at bare det at have en (inaktiv) Facebook-side er tilstrækkelig indsats på de sociale netværkstjenester.
Hvor er engagementet, hvor er dialogen? Hvor er forståelsen for forskellen på et socialt medie og en glitret annonce i et modeblad? At en online tilstedeværelse kræver en særskilt indsats, at det er en helt ny måde at kommunikere med omverden på?
De har måske fanget pointen med sociale platforme, men blot erkendt, at modebranchens sædvanlige snobberi og prestigejagt hænger dårligt sammen med inddragelse og deltagelse og derfor stiller sig tilfreds med en kvart indsats. Men i så fald, hvorfor så overhovedet prøve? Og ellers så kom dog ind i kampen!
Påvis gerne at jeg tager fejl ved at give gode eksempler på, at danske modebrands anvender sociale medier.
Læs også:
jeg tror det ville virke alt for påtaget hvis de satte sig i dialog med brugerne, det kan være der er marketingstrategier i det, men for mig ville de miste troværdighed hvis de havde deres egne blogs/sociale netværk mv. jeg synes i forvejen at mange (fx friis og co) agere for maget på nette, for at få modebloggere til at skrive om dem. når jeg ser et item på mere en end modeblog, mister jeg lysten til at invisterer i det, for nu har alle set det/ved hvor man køber det/kender prisen/farver/styleno osv. very uchamerende synes jeg.
nå det var bare mit point of view
Jeg tror netop de vil opnå troværdighed, da deres hidtidige indsats primært består af at sende alverdens vareprøver til bloggere i håbet om, at de vil skrive (pænt) om dem.
Det er klassisk astroturfing (når det er værst), og det skader både brandsene og bloggernes troværdighed – især, når der ikke gøres opmærksom på sammenhængen. Derimod virker det mere oprigtigt, når husene gør en selvstændig indsats, så man har et transparent billede af aktørerne – i stedet for at de som nu gemmer sig bag mere eller mindre “korrupte” blogs.
Men jeg giver dig ret i, at man med den øgede eksponering og dialog med brugerne, får svært ved at opretholde et billede af noget supereksklusivt, limited og vip-agtigt – som har været de fleste modehuses strategi indtil videre.
Så er det lidt en smagssag, om man foretrækker et utilnærmeligt og superposh brand eller et deltagende, dialogsøgende i-øjenhøjde brand. Her adskiller modebranchen sig muligvis fra alle andre – da det måske er det første, som folk reelt gerne vil have?
Hellere sociale medier – end asocial markedsføring!
Jeg tror, at årsagen måske skal findes i, at der har været for langt mellem dem der designede/skabte tøjet – og dem der markedsførte det. Store budgetter og lidt for lidt at fortælle har oplagt resulteret i traditionelle helsides annoncer, hvor al vægt blev lagt på model og image. At man pludselig skal til at lytte internt, finde historierne og “tale” med målgruppen er sikkert både svært og skræmmende, når man er vandt til at betale sig til sit image.
Mit opråb er “Kom ind i kampen – der er sku’ meget sjovt herinde”
p.s. Jonas, tak for de pæne ord :-)
Hilsen Michael