Som opfølgning på diskussionen om de danske modehuses pauvre onlineindsats, vil jeg anbefale Michael Ryings (online brand manager hos Normann Copenhagen) seneste indlæg på Kommunikationsforum. Det giver en glimrende indsigt i de især strategiske, men også praktiske overvejelser, der ligger bag Normann Copenhagens satsning på sociale medier som markedsføringsplatform.

På trods af en eksponentielt voksende hob af social media “eksperter”, Facebook-konsulenter og andre slangeolie-sælgere, så er det påfaldende småt med gode cases på danske virksomheder, der succesfuldt har taget sociale medier til sig. Derfor er det ekstra fedt, når en af de mest dedikerede åbner op og ærligt deler deres social media strategi.

Læs om rekruttering via Twitter, Creative Commons billeder på flickr, Long Tail videoer på Youtube samt hvordan alt, hvad en virksomhed gør, kan laves til en historie. Men hvad med ROI?

“Vi bliver ofte spurgt om vi tjener penge på de sociale medier – om det er indsatsen værd. Men målet har indtil nu ikke været at tjene penge, det har været at udbrede kendskabet til vores brand og produkter, opbygge dialog, lytte, lære og deltage.
At være en del af de sociale medier har givet os en unik indsigt i vores eget brand, har gjort os i stand til at se og høre stort set alt, hvad der laves og siges om os. Og nok vigtigst af alt har det givet os mulighed for at reagere med det samme. Traditionel markedsføring vil efter vores overbevisning aldrig blive lige så fleksibel og vil aldrig komme lige så tæt på kunderne, som vi kan med de sociale medier.”

Læs hele indlægget på K-forum. Oversigt over Normann Copenhagens onlineindsats.

Læs også:

1. Danske modehuse svigter sociale platforme
2. Endnu en modeblog?
3. Hello 2010 – Goodbye 2009

Online tilstedeværelse. Ikke som i ja-vi-har-et-website-hvor-du-kan-læse-pressemeddelelser-og-se-et-varekatalog. Men som i den sociale slags. Den slags, hvor man engagerer sig og er i dialog med brugerne. Det er en disciplin der er godt på vej til at bryde igennem herhjemme sådan for alvor, da flere og flere virksomheder er ved at anlægge en mere social kommunikationsstrategi.

Derfor er det også påfaldende, at så få danske modehuse føler trang til at møde kunderne i øjenhøjde. Ikke mindst set i lyset af den meget aktive modeblogosfære som i den grad ellers har banet vejen for modehusenes indtræden i den sociale del af teh interwebs.

Der er dog undtagelser. Normann Copenhagen – som indrømmet ikke er et modehus, men dog beslægtet – var nogle af de første herhjemme til at tage de sociale platforme seriøst. Deres community manager Michael Rying har med sikker hånd vist, hvordan den kage skal skæres med skoleeksempler på henholdvis blog, Facebook- og Twitterindsats.

For nyligt har Lars Rønne så sat sig for at bringe Samsøe Samsøe tættere på de sociale medier og brugerne, ligesom Friis & Co. også gør en fornuftig indsats.

Men hvor er alle de andre? Alle de, der stadig gemmer sig bag deres prætentiøse flash-sites, og som stadig signalerer, at de er mere interesserede i at distancere sig fra deres kunder end at identificere sig med dem. Altså sådan som de altid har gjort.

Jaja, de har da næsten alle sammen fået sig en Facebook-side og nogle også en Twitter-konto. Men de tror stadig, at disse kanaler er blot endnu en envejs marketingskanal, hvorigennem der skal mases så mange ligegyldige pressemeddelelser som muligt. Altså medmindre de ligefrem tror, at bare det at have en (inaktiv) Facebook-side er tilstrækkelig indsats på de sociale netværkstjenester.

Hvor er engagementet, hvor er dialogen? Hvor er forståelsen for forskellen på et socialt medie og en glitret annonce i et modeblad? At en online tilstedeværelse kræver en særskilt indsats, at det er en helt ny måde at kommunikere med omverden på?

De har måske fanget pointen med sociale platforme, men blot erkendt, at modebranchens sædvanlige snobberi og prestigejagt hænger dårligt sammen med inddragelse og deltagelse og derfor stiller sig tilfreds med en kvart indsats. Men i så fald, hvorfor så overhovedet prøve? Og ellers så kom dog ind i kampen!

Påvis gerne at jeg tager fejl ved at give gode eksempler på, at danske modebrands anvender sociale medier.

Læs også:

1. Et kig ind i Normann Copenhagens kommunikationsstrategi
2. Endnu en modeblog?
3. Stine Goya for Egekilde – vandfarcen fortsætter